PSYKOLOG I KØBENHAVN

Jeg er uddannet cand.psych fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet i 2015. Min praksis er en del af Psykologhuset Viventi på Ny Vestergade, beliggende centralt i København. Her tilbyder jeg terapi målrettet unge og voksne.

MINE INTERESSEFELTER

I mit arbejde beskæftiger jeg mig bredt med livsproblematikker såsom angst, selvværd, stress, depression, afhængighed, belastningsreaktioner, livskriser, sorg og relationsvanskeligheder. 

Som tidligere projektleder og psykolog i De små skuldre, et satspuljeprojekt under Socialstyrelsen, har jeg erfaring med afhængighed og psykisk sygdom i familier. 

Jeg har desuden et hjertebarn knyttet til de følelsesmæssige og eksistentielle udfordringer, der kan følge med oplevelsen af at skille sig ud fra flokken. Fx. i forbindelse med neurodivergens, etnicitet, kultur, religion, seksualitet. 

AUTORISERET PSYKOLOG

Jeg er autoriseret psykolog af psykolognævnet. Det indebærer blandt andet, at jeg i mine to år på vej mod autorisation har haft minimum 1000 terapisessioner indenfor udredning og intervention, og modtaget mere end 160 timers supervision af kompetente og erfarne psykologer.

EFTERUDDANNELSE

Som et led i min specialistuddannelse færdiggjorde jeg i 2021 en tre årig efteruddannelse indenfor Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP). Du kan læse mere om ISTDP her

ETIK

Som psykolog i Danmark er jeg underlagt de etiske principper, der gælder for nordiske psykologer.

Find mit CV her

Radha Vijay